Testningens historie: Vi har nok testet siden tidernes morgen

Testningens historie går helt tilbage til den gamle mytologi. Menneskets fascination af at bruge test kan ses både i de gamle og moderne legender. For eksempel kender du nok historien om sfinksen i den gamle ægyptiske mytologi, som stillede mennesker på en prøve ved at give dem gåder og dræbte dem, som ikke kunne finde svarene. Der findes mange flere eksempler på testningens historie som denne. Nysgerrig? Så fortsæt blot med at læse.

Af Per Bergfors

Per har 20 års erfaring indenfor management, salg og marketing i virksomheder. Arbejder desuden som Assistant Professor på CBS, og har derfor solid erfaring som underviser og kommunikator.

del

Testningens historie

Tests er ikke noget, der er opstået i nyere tid. Lige siden vi mennesker har sat fod på Jorden, har vi haft behov for at lave alle mulige slags test. Resultat er et virvar af tests der har til formål at måle ærlighed, hensigter, konsekvenser og pålidelighed. 

For eksempel afgørelsen af en persons skyld eller uskyld. Eller hvad med vurderingen af en persons egnethed til et bestemt job eller en bestemt stilling. Udmålingen af intelligens eller bestemte personligheds-karakteristikker eller endda en bedømmelse af, hvordan en person vil klare sig som kriger. Alt dette har gennem tiderne været målet for forskellige historiske testsystemer som vi vil kigge nærmere på.

Der findes 2 kategorier af tests

Man kan grundlæggende dele test i to kategorier. Én slags testning prøver at afgøre skyld og løse menneskets ældgamle problem med at fastslå, om nogen fortæller sandheden eller ej. Hekseprøver, ildprøver, vandprøver og løgnedetektorer hører til i denne kategori.

Den anden kategori er faktisk et forsøg på at forudsige fremtiden. Testen er til for at forudsige konsekvenserne ved at udpege eller betro en bestemt person en vis position. Eller for at afgøre hvor klogt det er at foretage den ene eller anden handling eller træffe den ene eller anden beslutning. Varsler, spådomskunster, orakler, styrkeprøver, prøver på mod og dygtighed har fulgt mennesket gennem alle tider og de hører til i denne kategori sammen med de moderne tester, der bruges i dag.

Vi drages af at blive udprøvet

Menneskets fascination af at bruge test kan ses både i den gamle mytologi og de mere moderne legender.

  • Sfinksen i den gamle ægyptiske mytologi, som stillede mennesker på en prøve ved at give dem gåder og dræbte dem, som ikke kunne finde svarene.
  • Herkule’s tolv prøver.
  • Excalibur, sværdet som på magisk vis var fastgjort i en sten, og som kun kunne fjernes af den retmæssige konge.
  • Da Wilhelm Tell blev bedt om at skyde et æble væk fra sin egen søns hoved med bue og pil.

For bare at nævne et par. De er  alle legendeagtige prøver på dygtighed. Historier der vidner om menneskets fiksering på emnet.

Prøver og tests der afgør lederskab

På alle Jordens kontinenter har næsten alle eksisterende primitive stammer haft prøver af den ene eller anden slags test. Prøver på mod og styrke, og der har til formål at udvælge de bedste ledere og krigere. Prøver som skal finde de mest velegnede personer ved hjælp af tests.

Indianerne i Nordamerika er berømte for deres prøver på dygtighed, styrke og mod. Et eksempel er “coup”. Det er en handling, hvor man rent faktisk berører eller slår på en fjendtlig kriger under kamp uden selv at komme til skade. Denne bedrift ville man så senere fortælle om offentligt. På den måde blev bedrifterne udført udelukkende som en prøve på dygtighed og mod; en mands karriere afhang udelukkende af det ry, han opnåede ved sine bedrifter i krig.

Manddomsprøver

På en Stillehavsø blev en manddomsprøve udført ved at springe ud fra et træ med et reb bundet omkring benene. Rebet ville stoppe personen ca. 1 meter over jorden og dermed forhindre et sammenstød med jorden. En lignende prøve bliver stadig udført i Acapulco, Mexico, selv om det mere er en turistattraktion end et stammeritual. Her springer man ud fra en høj klippetop og ned i en lavvandet kløft i samme øjeblik, som den fyldes op af en bølge. Det er en skik, der øjensynligt daterer sig tilbage til tiden med Aztekere eller Mayaer. Før det blev en turist attraktion, var det handlinger som denne der afgjorde en persons status i en gruppe.

Etnisk test fra biblen

En tidlig etnisk test (med ødelæggende følger for dem som fejlede) er nedskrevet i Bibelen. To stammer, Gileaditterne og Efraimitterne, havde udkæmpet et historisk slag. Gileaditterne stod tilbage som sejersherre. Men efter slaget var det umuligt at skelne, hvilken hær, som de overlevende tilhørte. Alle de tilbageværende på slagmarken vidste at det var med livet som indsats da de blev bedt om at tilkendegive som de var Gileaditter eller Efraimitterne. Alle påstod at de var Gileaditter. Derfor blev der lavet en enkel test, hvor man fik hver eneste mand til at sige ordet “shibboleth”  en simplen opgave for en ægte Gileadit og det hebraiske ord for “en strøm”. Testen var meget effektiv. Efraimitterne kunne kun udtale ordet som “sibboleth” og testen afslørede 42.000 efraimitter, som omgående blev slået ihjel.

Fast struktur fremfor handlingen

En livslang test

Testning var velkendt for de gamle grækere. l byen Sparta blev indbyggerne konstant testet for egnethed til rettigheder og pligter. For de mandlige indbyggere var testen særlig hård, og den begyndte kort efter fødslen, når den nyfødte blev bragt frem for de ældste. Her blev det besluttet om barnet skulle vokse op eller ej. Hvis barnet var ufuldkomment eller svagt, blev det efterladt under åben himmel til at dø. Hvis barnet mødte datidens normer – fik det lov til at overleve og vokse op hos familien til barnet fuldte 7 år. Fra denne alder overtog den nen spartanske stat drengenes uddannelse. De blev taget væk hjemmefra og indrulleret i et kompagni med 15 drenge, hvorefter alle blev trænet med den strengeste disciplin. Fra da af indtog de alle deres måltider sammen med deres kompagni, og de var nødt til at hævde sig selv i prøver på styrke og mod.

Nogle af disse prøver endte med døden. For dem som i årenes løb opfyldte de betingelser, som loven krævede, blev i en alder af 30 fuldgyldige borgere eller “adelsmænd”, og de som ikke gjorde det, blev “underordnede”. På denne måde forsøgte spartanerne at udpege de mindre stærke personer for at kunne bevare det stærkest mulige samfund og dermed forsøge at sikre den bedste fremtid.

Magi kunne afgøre hvem der skulle herske

I sit værk Republikken foreskrev den græske filosof Platon, at unge mennesker gennemgik nogle prøver for at finde dem, der var bedst egnet til at regere. Disse tests inkluderede “anstrengelser, smerter og konflikter”, så de kunne bevise, at de havde en stærk karakter, samt at “prøve dem med heksekunster” for at se, hvordan deres opførsel ville være under forskellige omstændigheder. De, som kom sejrsrige og rene ud af prøverne, skulle være herskere og “statens beskyttere”.

De gamle olympiske lege var faktisk prøver på dygtighed og kompetence – vinderne blev senere indsat i indflydelsesrige stillinger i samfundet.

Både i grækernes og romernes tid var orakler og varsler yderst populære. Statslige beslutninger blev nogle gange afgjort ud fra en fugls flugt eller bevægelserne hos en hellig fisk eller endda tilstanden af indvoldene hos et nyligt ofret dyr. Platon opdelte orakler i to typer:

  1. Dem der kommer fra fortolkningen af tegn i henhold til fastsatte principper, og som tilsyneladende er udført ret videnskabeligt.
  2. Dem der stammer fra en profet eller åndemaner, der bliver besat og overvældet af en guddom.

l begge tilfælde var de et forsøg på at forudsige fremtiden gennem en test af omstændigheder, såsom hvad der skete, når denne person var til stede, eller hvilken ændring der skete, når en bestemt person spurgte.

Nogle nye værktøjer ser dagens lys

Grafologien

Endnu et vigtigt punkt i testningens historie er da grafologien blev opfundet. Denne type af testning var et studiet af håndskriften, med det formål at kunne diagnosticere karakteregenskaber. Der er henvisninger til grafologi i de gamle skrifter, men det var ikke indtil for nylig, at studiet af håndskriften blev udarbejdet til en komplet liste af betydninger. Disse betydninger blev fastsat ud fra den måde, et bestemt bogstav eller en kombination af bogstaver blev skrevet på.

Grafologi er gennem historien blevet brugt i visse retssager for at opdage mulige psykopatiske træk. Nutidigt bliver grafologien også  brugt i forretningsforetagender, specielt banker, for at afgøre den følelsesmæssige stabilitet, ærligheden eller pålideligheden hos de fremtidige ansatte. Man har endda foreslået grafologien som en metode til at afgøre, hvordan fremtidige ægteskabspartnere passer sammen.

Prik-testen

Nu tænker du måske på de test som bliver udført for at afgører om en person er allergisk overfor pollen eller katte. Men desværre er det ikke den priktest vi tænker på. Denne form for priktest var udformet til at fordømme, frem for at være et virkeligt forsøg på at finde sandheden i noget. l 1600 og 1700-tallet blev “hekseprøver” opfundet som en del af den almindelige forfølgelse af hekse. En af disse test var “prik-testen”. Man fandt pletter på huden, som man kunne stikke nåle i, uden det gjorde ondt. Man sagde, at sådanne steder på huden var de steder, hvor djævelen havde berørt heksen.

I en anden test smed man den mistænkte kvinde i vandet. Hvis hun flød, var hun skyldig i at være en heks. Hvis hun sank og druknede, blev hun anset for uskyldig. Man må antage, at hvis den mistænkte heks sank og druknede under disse “prøver”, så døde hun i det mindste i den forvisning, at hun var uskyldig.

Frenologi

Joseph Gall (1758-1828) forsøgte at analysere karakteren ved at studere fremspring på folks hoved. Han gjorde dette ved hjælp af et system kaldet “frenologi”. Dette var baseret på den teori, at der var bestemte afsnit af hjernen, der afgjorde de forskellige sider ved personligheden, og at størrelsen af disse områder kunne opdages v.h.a. hovedformen. Selv om frenologi er et underholdende studium, er det aldrig blevet taget alvorligt som en metode til at bedømme personligheden, og dets såkaldte diagnoser af karakteren har vist sig at være værdiløse.

Målinger af intelligens

I det 1. århundrede f.Kr. gav den romerske taler Cicero mening til udtrykket intelligens. Han tildelte intelligens den betydning, at det betegnede en persons mentale evner. Dog var det ikke før det 19. århundrede, at det blev praksis at teste størrelsen på intelligens. Den engelske filosof Herbert Spencer og Sir Francis Galton, videnskabsmand og Darwins fætter, eksperimenterede begge med målinger af intelligens. Galton brugte det til noget, han kaldte “eugenik”, som er studiet af arvelighedsmønstre hos den menneskelige race.

Alfred Binet (1857-1911), som var født i Nice i Frankrig, bidrog med mange grundlæggende ting til emnet testning af intelligens. Han opfandt tests, der kunne måle tankeprocesser og evnen til at ræsonnere ved brug af blyanter, papir, billeder, samt andre genstande, der kunne transporteres til skoler og værksteder. Binet lagde grundlaget for mange af de test, der stadig bliv brugt i dag på skoler og ved militæret verden over. Det er hans arbejde der kulminerede med testen til intelligenskvotient (IK – populært kendt som IQ).

Sådanne undersøgelser måler en persons “mentale alder” baseret på en række spørgsmål, der måler hukommelse, at ræsonere, definitioner på ord, talmæssig evne og genkaldelse af kendsgerninger. IQ bedømmelsen er en måde at måle en persons evne til at lære noget nyt; det er en skala baseret på personens faktiske alder, sammenlignet med hans mentale alder.

Testningen historie: 1. Verdenskrig

En af de største udviklinger inden for test kom, som det så ofte gør, af militære grunde. l starten af 1. Verdenskrig begyndte den amerikanske hær at bruge testning for at afgøre den nødvendige kunnen i militærets forskellige funktioner. På grund af fremskridtet i den teknologiske tidsalder var det blevet nødvendigt at teste folk for at afgøre den enkeltes evne til at arbejde med avanceret maskineri.

l løbet af ganske få måneder i 1917 blev mere end én million amerikanere testet. Det er langt det største antal mennesker, der nogensinde er blevet testet på én gang. Ud fra disse tester blev folk anbragt i de stillinger i militæret, der passede bedst til deres evner.

Dette var en succesfuld handling, og i slutningen af krigen blev dette system taget i brug af industrien. Siden da er testning blevet kendt af næsten enhver indbygger i selv den mindst fremskredne nation på planeten.

Løgnedetektor

l 1921 kom elektronik ind i testningens verden. John Larson i USA opfandt en “løgnedetektor” til brug ved kriminalsager. Dette var et forsøg på at fastslå skyld eller uskyld.

Navnet “løgnedetektor” er misvisende. Den sporer ikke løgne, men registrerer den emotion, der er indeholdt i tidligere hændelser, eller i nutidige situationer, som er afhængige af ladningen i de tidligere hændelser.

Dette er meget enkelt – prøv at se om du selv kan holde tungen lige i munden.

  • En mand røver en bank. Under selve røveriet er han under kraftig belastning, da han kan blive anholdt. Han er bange, ængstelig og bekymret.
  • Dette skaber en hukommelse, “et faksimile”, som indeholder denne belastning og ængstelse.
  • Når denne mand sættes på en “løgnedetektor”, så vil ethvert spørgsmål, som går i retning af at bringe den virkelige hændelse i restimulering, få en ændring til at finde sted i hans sind.
  • Dette vil indvirke på hans fysiske velbefindende og dermed “løgnedetektoren”.

“løgnedetektoren” registrerer altså ikke ting såsom, at personen sveder kraftigere under afhøringen, men de følelser som er registreret i forbindelse med et minde/erfaring. 

Dianetik

Test er blevet udviklet for at måle en persons præstationer og duelighed inden for et bestemt område, baseret på personens interesse og erfaring. Dertil forsøg på at måle personlighed, ved hjælp af alt lige fra blækklatter til firkantede pinde i runde huller. Men ingen af disse test var afgørende indikatorer på menneskelige karakteregenskaber.

Derfor blev der skabt stort røre i hele verden, da Dianetik i maj 1950 kom på banen som en videnskab om sindet. Mange “autoriteter” forlangte beviser, sådan at påstandene, der blev fremsat af Dianetik, kunne blive gyldiggjort. Udfordringen blev taget op på trods af det faktum, at der før Dianetik ikke havde været nogen validering af nogen påstand om bedring eller forbedring af mentale problemer og evner.

De tester, der blev brugt, var de standard-tester, der blev brugt på det tidspunkt. 88 personer fik testet deres IQ før, under og efter Dianetik auditering. De personer, der udførte testerne, var autoriserede professionelle personer inden for test. Resultaterne var overvældende afgørende med hensyn til Dianetiks påstand om, at det gav forbedringer. IQ’en blev i gennemsnit forbedret med 10 point. Tidligere havde man ikke troet, at en persons IQ kunne forbedres overhovedet, men at den intelligens, man var født med, ville følge én resten af livet. 77 personer blev testet på den “Californiske Personlighedstest”. Igen var der kolossale forbedringer. Andre tester gav lignende resultater. Dianetik og dens påstande var blevet valideret.

Dags dato

I dag findes der næsten tests for alt. Vi er blevet så vidende omkring det menneskelige at vi kan måle utroligt meget når det kommer til adfærd og handlinger. Teknologiske fremskridt har givet os adgang til et væld af data og med brug af maskinlærings algoritmer og  AI kan vi automatisere mange typer test så de bliver mindre tidskrævende og omstændige at udføre.

Et par spørgsmål forbliver stadig essentielle når det kommer til test. I testningens historie har vi ikke været gode nok til at spørge os selv, hvad er det egentlig vi måler på? Er dristighed lig med gode leder evner? Er biologi lige med karakter? Med alt den viden vi har tilgængelig er det vigtigt vi ikke gentager de fejl som ligger før os og uden videre tror på at vi måler på det rigtige, blot fordi vi har opfundet en metode at måle med.  Det andet spørgsmål vi må stille os selv er en naturlig fortsættelse af det første. Er vi kritiske nok over for de metoder hvormed vi bliver målt. I den moderne verden hvor dit næste job kan være afhængig af en test, så har det aldrig været vigtigere at stille spørgsmål til validiteten af de test du møder.

Dertil bør du vurdere hvorvidt du bliver en aktør i en normativ eller en ipsativ test. Måden du ser forskel på er enkel. Hvis dine resultater bliver målt op imod andre, ved at vise normalfordelinger, beskrive at din score er på linje med øvre kvartil eller lignende, så er der tale om en normativ test. Ipsative test bruger ikke en generel måleskala som reference, de fokuserer på at beskrive den person som har taget testen i forhold til sig selv.  Inden for det psykologiske  og intelligens området arbejder man meget med, at man beskrives som et punkt i forhold til andre, det vil sige normativt. Inden for neurologien forsøger man at beskrive det man står med i sin egen ret, altså ipsativt.

Vores test er ipsativ og følger det neurologiske. Den er derfor god til at måle talenter og udviklingspotentialer for enkelt individer, teams eller organisationer.

Hvis du ikke har fået nok af testningens historie – så kan du prøve vores test. 

del

Måske er disse blogs også noget for dig?

talenttest

Hvad kan en talenttest?

Er du i tvivl om du får det ønskede udbytte af dit potentiale, så læs med her. Den giver dig et sprog så du kan forklare andre hvad dine kompetencer bedst muligt bruges til.

Læs mere
innovation

På kanten af Innovation

Tidligere sagde man populært at man skulle ”tænke ud af boksen”, men nu foreslår vi i stedet, at der tænkes på kanten af boksen – imellem eksisterende og nye ideer. Hvordan og hvorfor…? Læs mere her.

Læs mere