Kundecase: Kilroy DK

Forståelse for individets kernekvaliteter har gjort TalentIndikator uundværligt for KILROY

KILROY kundecase

Fakta om Kilroy Danmark

Medarbejdere

KILROY indgår i en koncern, som er 100% ejet af KILROY International A/S og som har hovedkontor i København. I 2019 havde koncernen ca. 250 ansatte, fordelt i deres afdelinger i de nordiske lande, samt Belgien og Holland.

Unikt samarbejde 

De vigtigste årsager til at benytte TalentInsights, er dels selve værktøjet og alle fordelene forbundet hermed, og samtidig TalentInsight interesse i og vilje til at støtte op om forskellige initiativer og aktiviteter på baggrund af talentprofilen.

Historik

KILROY har arbejdet med Talentudvikling i ca. 6 år. Værktøjet blev indledningsvis implementeret i Danmark, og er sidenhen blevet en integreret del af alle de markeder, hvori KILROY opererer.

Det foregik en smule bagvendt da Rikke Laursen første gang blev introduceret for TalentInsights. Rikke fortæller at “på det tidspunkt blev talent testen implementeret som en del af en intern lederuddannelse målrettet vores teamledere. KILROY tog i første omgang TalentInsights og TalentIndikator værktøjet ind, som et middel til at afdække teamledernes talenter og for at få et værktøj som kunne støtte op omkring vores ledere i udviklingen og rekrutteringen af medarbejdere“. Rikke arbejdede på dette tidspunkt som Training Manager, og en dag prikkede Rikkes leder hende på skulderen med et tilbud om at få kortlagt sine talenter og samtidig blive certificeret.

Siden den dag er der sket meget. TalentIndikator er nu en integreret og central del af både rekruttering, ledelse- og medarbejderudviklingen i Kilroy. I dag arbejder Rikke som HR Manager i KILROY og foruden Danmark, er TalentIndikator også implementeret i de andre lande, hvori KILROY opererer og på flere sprog. Ud over rekruttering, sørger Rikke for at virksomhedens ledere har de rette værktøjer til rådighed for at kunne drive ledelse. Her spiller TalentIndikator en central rolle, ikke mindst til opbygning og udvikling af teams.

"Hvis jeg skulle bruge et andet værktøj - så vil jeg føle, at jeg skulle gå på kompromis"

Rikke Laursen

HR Manager hos Kilroy Danmark

Fit i organisationen og fastholdelse af personale

Selvom Rikke havde en del erfaring med personprofiler, var TalentIndikator i en liga for sig. Særligt i forbindelse med rekruttering og interviews, har Talentindikators været med til at løfte kvalitet og effektivitet. Her kom det til udtryk ved, at Rikke – og andre rekrutteringsledere – fik et troværdigt værktøj, som jobsamtalen kunne tage udgangspunkt i. Samtidig kunne værktøjet supplere med at finde de rette kandidater og ikke mindst afdække hvad der motiverer dem.

I en virksomhed som KILROY, og i særdeleshed til roller indenfor salg, rekrutterer vi i høj grad på baggrund af personlighed og indstilling. Vi tror på, at vi med fokus på deres talenter kan udvikle dem, vi ender med at ansætte og støtte op om, at de bruger deres talenter bedst muligt. Når vi gør det, er det også vigtigt at signalere, at der ikke er en rigtig eller forkert profil – det er et spørgsmål om hvordan vi udnytter den enkeltes profil og potentialerne der ligger i profilen. Samtidig ved vi godt, at der er visse talenter som i højere grad støtter op om det “at performe” end andre. Såvel som der er talenter, som giver os et ”forspring” i forhold til at vide, hvor vi skal være ekstra opmærksomme og støttende. ” – Rikke Laursen, HR Manager.

Der hvor KILROY især kan mærke en forskel fra før de arbejdede med Talentindikator, er den positive påvirkning af arbejdsglæden og forståelsen for hinanden, samt team dynamikken. Dertil kan der tilføjes mærkbare resultater i salgsperformance.

Skaber et fælles sprog og forståelse for hinanden

At få sat ord på sine egne og kollegaernes talenter har haft en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Som personprofils værktøj har det hjulpet med at skabe forståelse for hinanden i og på tværs af teams, og skabt en positiv dialog som tager afsæt i talenterne. “..det er grundlæggende fordi vi er forskellige at vi opfatter ting forskelligt og agerer forskelligt. Med dette værktøj kommer man hurtigere frem til målet. Det bliver også mere objektivt – det handler ikke om mine subjektive meninger – det er et værktøj som hjælper os lidt på vej og som hjælper os til at have noget at tale ud fra.

Det er værdifuld for et team og forståelsen for hinanden, og også i relationen fra leder til medarbejder. Jeg bruger meget værktøjet til at mediere når bølgerne går højt, jeg vil for nødig være foruden dette.